Hvad er Aarhusmålene
Dan dig et hurtigt overblik over Aarhusmålene her.
Aarhusmålene sætter ord på, hvad byrådet vil med Aarhus, og hvad der skal kendetegne byen både nu og i fremtiden.
Aarhusmålene er de overordnede mål for hele bysamfundets udvikling og med dem følger vi med i, om udviklingen går i den ønskede retning.
Aarhusmålene for 2022-2025 er samlet under overskriften Aarhus - en god by for alle, og består af fem mål. Til hvert mål er knyttet et sæt af tegn, som tilsammen giver et indtryk af udviklingen over tid.
Med genbekræftelsen af Aarhusmålene i 2022 blev det besluttet, at de kvantitative tegn på udviklingen i Aarhusmålene skulle suppleres med nye typer relevant viden, blandt andet fra arbejdet med de vilde problemer. Dette års opfølgning på Aarhusmålene forsøger derfor at flette flere kilder til viden.
Klik på 'status for 2024 – i overblik' for et hurtigt overblik over, hvordan det går med Aarhusmålene for 2024. Og bliv klogere på nuancerne ved at besøge siderne om hvert af de fem Aarhusmål.
Status på Aarhusmålene for 2024 er på mange måder en overskudsfortælling. Aarhus er en by i rivende udvikling og langt de fleste aarhusianere lever gode liv. Men de udfordringer, vi ser i årsberetningen, er velkendte og stadigt mere velbelyste. De har karakter af komplekse samfundsproblemer, som hænger sammen på kryds og tværs.
- Helt overordnet oplever 78 % af aarhusianerne, at Aarhus er en god by for dem.
-
På den ene side er Aarhus Kommune på vej i den rigtige retning forhold til at blive CO2e-neutrale i 2030. På den anden side er det nogle svære skridt, der venter forude, hvilket også er afspejlet i Byrådets planer for klima og grøn mobilitet.
-
På den ene side er der fortsat vækst i antallet af arbejdspladser i Aarhus Kommune. På den anden side har BNP-udviklingen i Business Region Aarhus vist et mindre fald.
-
På den ene side går det godt med aarhusianernes beskæftigelse og selvforsørgelse. På den anden side er det fortsat svært at få de sidste 15-20 % af en ungdomsårgang godt igennem en ungdomsuddannelse.
-
På den ene side lever aarhusianerne længere og længere. På den anden side ser vi et fortsat fald i den generelle trivsel.
-
På den ene side er trygheden og aarhusianernes tillid til hinanden høj. På den anden side er ensomheden stigende og aarhusianernes oplevelse af medborgerskab er under forandring.
Og endelig er der fortsat udfordringer med ulighed - både mellem mennesker med forskellig social baggrund og mellem byens boligområder.
Ovenstående er det billede man får, når man ser på alle aarhusianere under ét. På tværs af Aarhusmålene følger vi imidlertid også med jævne mellemrum op på, hvordan uligheden udvikler sig i forhold til beskæftigelse, uddannelse, sundhed, trivsel og ensomhed. Se mere i 'En god by for alle – status på udviklingen i ulighed'
Samtidig følger vi med i, hvordan det går for de forskellige områder og befolkningsgrupper. Det kan du få viden om, ved at klikke ind i Årsberetningen for 2024
I datagrundlaget for 2024 er der kun mulighed for at lave ganske få nye beregninger, men de senest tal viser, at Aarhus har en række velkendte, omend stadigt mere velbelyste udfordringer med ulighed:
-
Mens vi i gennemsnit lever længere, kan aarhusianere uden uddannelse forvente at leve ca. 4 år kortere end alle andre.
-
Mens 68 % af alle aarhusianere trives, er andelen blandt de sårbare/udsatte grupper betydeligt lavere - mellem 45 og 63 %.
-
Blandt de sårbare/udsatte grupper er andelen med dårligt selvvurderet helbred næsten dobbelt så stor som de ca. 14 % blandt alle under ét.
-
Det samme mønster gælder ift. ensomhed: Blandt de sårbare/udsatte grupper er andelen af ensomme 2-3 gange større.
-
Ift. ungdomsuddannelse er forskellen mellem unge med forældre uden uddannelse og unge med forældre med videregående uddannelse omkring 20-25 procentpoint.
-
Ift. selvforsørgelse er forskellen mellem kortuddannede og alle andre fortsat ca. 31 % (Statistikbanken).
Tendensen er altså, at det er vanskeligt at mindske uligheden. Det gælder både, når man opgør ulighed på baggrund af uddannelse eller sociale forhold, og når man ser på de lokale forskelle mellem boligområder inden for kommunegrænsen. I Aarhus i tal findes fx en analyse af 8 udvalgte boligområder, som illustrerer problemstillingen.
Yderligere viden kan fås via Aarhus i tal samt via de forskellige undersøgelser, der linkes til ovenfor.
