Baggrund - Hvordan blev Aarhusmålene til?
Her kan du blive klogere på, hvorfor vi har Aarhusmål og hvordan de har udviklet sig over tid.
Hvorfor Aarhusmål?
Aarhus Kommune har haft Aarhusmål siden 2014. De er en del af kommunens samlede mål- og rammestyring.
I perioden 2014-2017 var der tale om klassiske KPI’er i form af ét overordnet måltal for hver magistratsafdeling, med klare koblinger til relevant lovgivning, og med en årlig opfølgning, primært på baggrund af kommunens egne kvantitative data.
Siden 2018 har Aarhusmålene set anderledes ud. De handler ikke længere om organisationen Aarhus Kommune, men om Aarhus som bysamfund. Nu er der altså tale om overordnede mål for hele byens udvikling - og med dem følger vi med i, om udviklingen bevæger sig i den retning, som byrådet ønsker for Aarhus, som by, kommune og sted.
De nuværende Aarhusmål er udviklet i samarbejde med byens borgere, som har hjulpet med at sætte ord på, hvad ‘et godt liv’ og ‘en god by’ er – set fra deres perspektiv. Med overskriften ‘Aarhus – en god by for alle’ rummer målene på én gang ambitionen om, at alle skal løftes og at gabet mellem de sårbare og udsatte grupper og alle andre skal mindskes over tid.
I løbet af de to byrådsperioder 2018-2021 og 2022-2025 er datagrundlaget bag Aarhusmålene udviklet, så det nu både rummer kvantitative og kvalitative data og hvor der både er plads til kommunens egne data og viden, vi låner fra andre.
Borgerdesignede Aarhusmål
Hvis du har lyst til at møde nogle af de mennesker, der bidrog i tilblivelsen af Aarhusmålene i 2017-2018, og læse om, hvordan hele involverings- og udviklingsprocessen blev vendt på hovedet, kan du blive klogere i Aarhuskompassets eksempelsamling s. 76-81:
Og har du lyst til at forstå, hvordan involverings- og udviklingsprocessen blev designet, kan du læse mere om principperne i BorgerDesign lige her:
Mål- og rammestyring i Aarhus
I Aarhus Kommunes økonomiske politik kan du blive klogere på principperne i kommunens mål- og rammestyring:
