Gå til hovedindhold

Aarhuskompasset

Vi har en fælles vision: Aarhus skal være en god by for alle. Og vi er heldigvis godt på vej, men for at komme helt i mål er vi nødt til at handle anderledes – og tænke Mindre system. Mere borger. Lær mere om Aarhuskompasset - vores nye forståelsesramme, hvad den handler om og hvilken forskel den skal gøre for borgerne og samfundet.

Indhold

    Borgerne og samfundet omkring os har flyttet sig, og vi er nødt til at følge med, hvis vores velfærdsmodel skal bestå. Derfor fik Aarhus Kommune i 2020 en ny forståelsesramme - Aarhuskompasset.

    Aarhuskompasset beskriver den slags kommune og fællesskab, vi gerne vil være – og er på vej til at blive. Den tilgang, vi har haft indtil nu, har bragt os langt i forhold til Aarhusmålene, men vi skal videre.

    Med sigtet om ’Mindre system. Mere borger.’ vil vi med Aarhuskompasset styrke vores fokus på, hvad der har værdi for borgerne og samfundet. Vi skruer op for samskabelse i vores tilgang til velfærdsudvikling - og vi vil arbejde, udvikle, styre og lede mere vidensinformeret.

    Grundlæggende indebærer det, at vi indleder ethvert samarbejde med at sætte os i den andens sted – og at vi skaber råderum til lokal ledelse og til medarbejdernes faglighed og erfaringer.

    Aarhuskompasset er blevet til i en bred inddragelsesproces. Siden byrådet i marts 2019 besluttede, at Aarhus Kommune skal have en ny forståelsesramme, har borgere, virksomheder, medarbejdere, ledere, politikere, danske og internationale eksperter sat deres præg på forståelsesrammen.

    Forankringen af Aarhuskompasset er ikke en opgave ved siden af det, vi allerede skal. Det er en kultur, der med tiden skal indlejres i måden, vi arbejder på, og som også indebærer beslutninger om, hvad vi samtidig siger farvel til.

    I sidste ende er visionen, at Aarhus skal være en god by for alle.

     

    Aarhuskompasset består af to dele:

    1. ’Aarhuskompasset – Aarhus Kommunes nye forståelsesramme’. Forståelsesrammen blev vedtaget af et enigt byråd d. 28. april 2021, og er en nytænkning af vores tilgang til ledelse, styring og velfærdsudvikling.

    2. ’Aarhuskompasset – Mindre system. Mere borger.’ – en publikation, som via konkrete billeder fra nutiden tegner konturerne af den kommune, vi gerne vil være, og er på vej til at blive. De mange eksempler fra alle afkroge af Aarhus Kommunes drift illustrerer tilsammen både de vigtige dilemmaer, vi vil møde med den nye forståelsesramme, og en række gode eksempler på ståsteder og nye veje at gå. Denne publikation er udviklet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.

     

    Hvis du vil vide mere om den politiske vedtagelse
    Aarhuskompasset blev 1. behandlet i byrådet den 14. april 2021. Du kan lytte til hele debatten her  
    Efter en opfølgende drøftelse i Økonomiudvalget den 21. april, blev sagen 2. behandlet i byrådet den 28. april 2021. Lyt til den her (sag 21)

    Du kan her læse publikationen Aarhuskompasset. Den er fyldt med vigtige dilemmaer og gode eksempler på ståsteder og veje at gå i den fortsatte udvikling mod den kommune, vi ønsker at være.

    Publikationen er udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen på baggrund af en lang række samtaler med praktikere, politikere, borgere m.fl. fra alle afkroge af Aarhus Kommune. Den har dannet afsæt for de faglige og politiske drøftelser, der har dannet optakt til byrådets vedtagelse af den nye forståelsesramme – men den giver også værdifuld inspiration til det efterfølgende arbejde med at omsætte forståelsesrammen til ny praksis.

    Publikationen Aarhuskompasset oversætter den nye forståelsesramme til fire veje: Nye veje til at lytte, løse, lære og lede. Veje, der alle sammen er vigtige at gå ud på, hvis Aarhus Kommunes nye forståelsesramme skal blive til mere end bare tanker og ord. Under hver enkelt vej vil artikler, cases, portrætter og værktøjer præsentere forskellige eksempler på, hvordan forståelsesrammen allerede i dag afspejles i nye tilgange og konkrete forandringer i hverdagen rundtomkring i Aarhus Kommune. Forhåbentlig vækker eksemplerne interesse, undren og lyst til selv at prøve nye ting af for at udvikle en velfærdsmodel, der sætter borgeren før systemet.

    Aarhuskompassets fire veje til styrket fokus på værdi:

    NYE VEJE TIL AT LYTTE

    Velfærd er ikke noget, kommunen giver til borgeren. Velfærd er noget, kommune og borgere skaber sammen. De gode løsninger skal findes i et samspil, hvor fokus ikke er på systemet, men på borgerens ressourcer og de relationer, som borgeren indgår i. Det starter med evnen til at lytte aktivt og være oprigtigt nysgerrig på borgerens perspektiv.


    NYE VEJE TIL AT LØSE

    Mange af de største velfærdsudfordringer skal løses i nye samarbejder mellem kommune, borgere, foreninger, organisationer og private virksomheder. Udfordringer som f.eks. klima og miljø, ensomhed, livsstilssygdomme og hjemløshed kræver både innovation og medborgerskab. Det kræver også, at mange forskellige kompetencer, perspektiver og ressourcer får plads og tager fælles ansvar. Derfor skal kommunen ikke altid sætte sig for bordenden, men invitere til et mere ligeværdigt samarbejde.


    NYE VEJE TIL AT LÆRE

    Velfærd handler om gode liv. Borgernes viden skal med om bord, både når kommunen måler værdi og udvikler nye løsninger. Den klassiske styring skal derfor suppleres af mere praksisnære udviklings- og læringsfællesskaber. Det handler om at styrke den fælles faglighed og have modet til at turde lege, afprøve, fejle og sadle om.


    NYE VEJE TIL AT LEDE

    Mål og målinger skal først og fremmest give mening for dem, der bidrager direkte til velfærdsudviklingen. Det vil sige hos frontmedarbejderen og dem, der skal leve et godt liv: borgerne. Nye veje til at lede handler grundlæggende om en ny politisk og demokratisk kultur, hvor det bliver meningsfuldt og nærværende at engagere sig i byens udvikling. Og så handler det om en ny ledelsesstil, hvor vi åbent kan tale om, hvordan det går – også når det ikke går, som vi drømmer om.

    Publikationen Aarhuskompasset er blevet indtalt som lydbog.

    Stream eller download:

    Oplæsning starter med det samme, hvis du klikker på et link nedenfor. Hvis du højreklikker på linket får du mulighed for at downloade filen.

    Du kan streame publikationen som en samlet MP3-fil, eller du kan vælge at lytte til enkelte kapitler, et for et.

    Med Aarhuskompasset i hånden er vi i gang med at forny den måde, Aarhus Kommune arbejder på.

    To af de områder, hvor vi skal forny vores tilgang, er i kommunens arbejde med mål samt måden vi samarbejder på. 

    Vi er nødt til at spørge os selv, hvad vores mål egentlig handler om, hvem de er til for, hvordan vi sætter målene – og hvem der gør det. Vi er også nødt til at genbesøge vores opfølgningsprocesser og være nysgerrige på, hvem der følger op på hvad og med hvilket udbytte. Og ikke mindst, hvem vi samarbejder med - og hvordan vi gør det.

    Vi skal have mod til at gå nye veje, og sammen bevæge os derhen, hvor det handler meget mere om det, der har værdi for borgerne og samfundet. 

    Som konkret hjælp til at få øje på, hvor og hvordan der er brug for fornyelse i arbejdet med mål, opfølgning og samarbejde, har vi udviklet Målkompasset og samarbejdskompasset.

    De er udviklet sammen med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere samt medarbejdere og ledere i Aarhus Kommunes.

    Målkompasset kan bruges, uanset om du samarbejder med borgere, virksomheder eller politikere omkring mål, eller dine mål handler om, hvordan organisationen skal fungere ’på indersiden’.

    Samarbejdskompasset er et værktøj til at få det gode samarbejde i gang. Det bygger på syv principper for bedre borgersamarbejde -  som hjælper til refleksion. Samarbejdskompasset giver plads til, at arbejdet kan se ud på mange forskellige måder, alt efter kontekst - og uanset om det er på tværs af afdelinger, sektorer eller sammen med civilsamfundet.
    Vi håber, at værktøjerne kan inspirere – både internt i Aarhus Kommune og andre steder.

    Har du lyst til selv at gå i gang, kan du hente målkompasset og samarbejdskompasset nedenfor👇

    Byrådet vedtog i 2007 Aarhus Kommunes virksomhedsmodel (ROYE). Efter knap 12 år med virksomhedsmodellen som styringsparadigme har byrådet besluttet, at Aarhus Kommune har brug for en ny fælles forståelsesramme.

    Den nye forståelsesramme skal være vores fælles afsæt for ledelse, styring og velfærdsudvikling – og den skal hjælpe os med at sætte endnu stærkere fokus på den værdi, vi som kommune skal bidrage til at skabe for – og ikke mindst sammen med – borgerne og det omgivende samfund.

    Med den nye forståelsesramme bevæger vi os væk fra en oplevelse af, at styring først og fremmest handler om at nogen kontrollerer andre. Vores tilgang til styring skal i højere grad fremme selvledelse, og det skal suppleres med et stærkere ledelsesmæssigt fokus på læring og udvikling.

    Den nye forståelsesramme bygger videre på Aarhus Kommunes Medborgerskabspolitik, samt debatoplæggene Kærlig Kommune og Kommune Forfra.

    Den nye forståelsesramme er blevet til i en bred dialog, hvor både borgere, medarbejdere, ledere, chefer, politikere, nationale og internationale eksperter har fået taletid. I inddragelsesprocessen har vi stillet spørgsmål, som fx: Hvad er gevinsterne og faldgruberne ved at sætte styrket fokus på værdi? Hvad kalder det på i forhold til ledelse, styring og samskabelse? Vi har gjort meget ud af at nå frem til en tydelig og ærlig beskrivelse af de dilemmaer, der med sikkerhed vil opstå, når man skruer op for borgerperspektivet på, hvad ’værdi’ er. Vi har også gjort meget ud af at finde konturerne af ståsteder i disse dilemmaer og sætte billeder på, hvilke nye veje til at lytte, løse, lære og lede, man kan gå, når man navigerer efter den nye forståelsesramme. Publikationen ’Aarhuskompasset – Mindre system. Mere borger’ rummer bl.a. disse dilemmaer, ståsteder og nye veje..

    Forståelsesrammens tre omdrejningspunkter

    Omdrejningspunktet for Aarhus Kommunes nye tilgang til ledelse, styring og velfærdsudvikling er disse tre holdepunkter:

     

    1. Styrket fokus på værdi

    – Aarhus skal være en god by for alle

    • Aarhusmålene er vores udgangspunkt
    • Vi udvider vores effektbegreb til et værdibegreb
    • Vi sætter værdi for borgerne og samfundet helt i centrum

     

    2. Styrket samskabelse

    – Vi skaber værdi sammen med borgerne og samfundet

     

    3. Mere vidensinformeret praksis og ledelse

    – Vi omsætter viden til værdi

    • Vi forstår viden som data i bred forstand
    • Mål og målinger skal give mening for dem, der samarbejder om at skabe værdi
    • Vi supplerer vores styring med en stærk læringskultur

     

    Se tidsplanen for vedtagelse af den nye forståelsesramme her

    I byrådsindstillingen om Aarhuskompasset kan man se de overordnede spor i den forankring, der nu går i gang. I løbet af foråret og sommeren vil du kunne finde mere viden om, hvad vi konkret går i gang med og hvornår.

    Den 28. april 2021 vedtog et enigt byråd ’Aarhuskompasset – Aarhus Kommunes nye forståelsesramme’. Her kan du læse byrådets beslutning og få et indtryk af, hvad Aarhuskompasset handler om.

    Citizens and our surrounding society have developed, and if we are to sustain our public welfare model, we must keep up with this development. To help us navigate this process, we’ve created a new framework of understanding for the City of Aarhus. We call it ‘the Aarhus Compass’. The Aarhus Compass describes the kind of municipality and community we want to be – and are on the way to becoming. The approach we’ve been following until now has taken us far in relation to meeting the ‘Aarhus Goals’ set by the City Council. But not far enough.

    Er du nysgerrig på de politiske argumenter, kan du læse det materiale der er drøftet i byrådet og lytte til byrådsdebatterne 

    Skriftligt materiale:

    ”Forslag fra SF om virksomhedsmodellen ROYE ikke længere anvendes i Aarhus Kommune” og Borgmesterens Afdelings udtalelse til sagen

    Program til byrådets temadrøftelse om opgaven

    Lyt byrådsdebatterne fra:

    Vil du gerne vide mere, så tøv ikke med at kontakte os:

    • Ina Bøge Eskildsen, chefkonsulent og programleder ift. ’Aarhuskompasset’, Borgmesterens Afdeling: irbe@aarhus.dk
    • Anne Steensgaard, chefkonsulent, Børn og Unge: annst@aarhus.dk
    • Emil Hauge Steffensen, fuldmægtig, Sociale forhold og Beskæftigelse:semh@aarhus.dk
    • Thomas Kaalby Povlsen, specialkonsulent, Sundhed og Omsorg: thkapo@aarhus.dk
    • Nanna Vejby Bjerregaard, udviklingskonsulent, Teknik og Miljø: nvb@aarhus.dk 
    • Inge Lisbeth Nygaard, specialkonsulent, Borgmesterens Afdeling: iln@aarhus.dk
    • Christian Pedersen, økonomikonsulent, Borgmesterens Afdeling: chpe@aarhus.dk
    • Jens Christian Ladekær Sandbjerg, udviklingskonsulent, Borgmesterens Afdeling: jecs@aarhus.dk
    • Lise Uhre Pless, forvaltningschef, Borgmesterens Afdeling: liup@aarhus.dk
    Sidst opdateret: 30. oktober 2023