Hvad er Aarhuskompasset?
Her kan du blive klogere på, hvad Aarhuskompasset er. Både som politisk beslutning, truffet i byrådet, og som en bevægelse i praksis.
Hvad er Aarhuskompasset?
Aarhuskompasset bygger på en fælles erkendelse af, at vi må gentænke vores formål, selvforståelse og rolle som kommune. Den tilgang, vi har haft indtil nu, har bragt os langt i forhold til visionen om, at Aarhus skal være en god by for alle. Men ikke langt nok. Vi skal gå nye veje.
Med sigtet om ’mindre system, mere borger’, vil vi styrke vores fokus på, hvad der har værdi for borgerne og samfundet. Vi vil skabe fremtidens velfærd sammen med dem, der har brug for vores hjælp og sammen med alle de andre, der også har forandringskraft. Og vi vil arbejde, udvikle, styre og lede meget mere vidensinformeret.
Grundlæggende indebærer det, at vi indleder ethvert samarbejde med at sætte os i den andens sted – og at vi skaber råderum til lokal ledelse og til medarbejdernes faglighed og erfaringer.
Aarhuskompasset beskriver den slags kommune og fællesskab, vi gerne vil være – og er på vej til at blive. En kommune, der har modet til at lytte, løse, lære og lede på nye måder.
Hvis du klikker nedenfor, kan du blive klogere på den politiske beslutning og den bevægelse i praksis, der tilsammen udgør Aarhuskompasset.
Aarhuskompasset blev vedtaget af et enigt byråd d. 28. april 2021.
Med Aarhuskompasset som politisk beslutning har byrådet givet organisationen en ny forståelsesramme og et klart mandat til at gå nye veje og lytte, løse, lære og lede på måder, der skaber større værdi for borgerne og samfundet.
Hvis du vil vide mere om den politiske beslutning og tilblivelsesprocessen, så klik her:
Den politiske beslutning blev ledsaget af en publikation, som via konkrete eksempler fra praksis tegnede konturerne af den kommune, vi gerne vil være, og er på vej til at blive.
De mange eksempler fra alle afkroge af Aarhus Kommune illustrerer tilsammen både de vigtige dilemmaer, vi vil møde med den nye forståelsesramme, og en række gode eksempler på ståsteder og nye veje at gå.
Denne publikation er udviklet i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.
Eksempelsamlingen som PDF
Eksempelsamlingen som lydbog
The Aarhus Compass was adopted by a unanimous city council on April 28th 2021. With the Aarhus Compass as a political decision, the city council has given the organization a new framework of understanding and a clear mandate to follow new paths and listen, solve, learn and lead in ways that create greater value for citizens and society.
The political decision was accompanied by a publication which, via concrete examples from practice, drew the contours of the municipality we would like to be and are on our way to becoming. The many examples from all corners of City of Aarhus together illustrate both the important dilemmas we will face with the new framework of understanding, and a number of good examples of viewpoints and new ways to go.