En by med fællesskab og medborgerskab
Med dette Aarhusmål følger vi udviklingen i aarhusianernes oplevelse af fællesskab og medborgerskab.
Fællesskab og medborgerskab – en del af et godt liv
Dette er ét af de tre Aarhusmål, der handler om borgernes oplevelse af at have et godt liv. Den gennemgående ambition er både, at alle under ét skal have det stadigt bedre, og at uligheden mellem de sårbare og udsatte grupper og alle andre skal blive mindre over tid. Bliv klogere nedenfor – og se mere på Aarhus i tal.
Tryghed
Ét af tegnene på, om Aarhus er en by med fællesskab og medborgerskab, er borgernes oplevelse af tryghed.
Målet er, at den oplevede tryghed skal være på niveau med eller over andre store byer.
De nyeste data viser, at 85 % af borgerne i Aarhus føler sig trygge, hvilket er en lille nedgang i forhold til 2021, hvor niveauet var 87 %. Aarhus er dog fortsat på niveau med København og med gennemsnittet for landets største byer.
Ensomhed
Et vigtigt tegn på, hvordan det går i forhold til ambitionen om, at Aarhus skal være en by med fællesskab og medborgerskab, er ensomhed.
Svær eller alvorlig ensomhed har negative konsekvenser for trivsel og helbred.
Ligesom trivselsindikatoren findes indikatoren for ensomhed også i den regionale ’Hvordan Har Du Det?’-undersøgelse, som først foretages igen i 2025.
Andre, nyere datakilder kan i mellemtiden give et indtryk af, hvordan det går med ensomheden. Bliv klogere længere nede på siden.
Medborgerskab
Ud over at følge med i borgernes oplevelse af tryghed og ensomhed, følger vi også borgernes oplevelse af medborgerskab.
Medborgerskab er et vidt favnende begreb, som overordnet set handler om at bruge sine evner og ressourcer bedst muligt til gavn for samfundet. Det kan have mange udtryk – lige fra valgdeltagelse over fast frivilligt arbejde til deltagelse i forpligtende eller uforpligtende fællesskaber i forenings- eller kulturlivet eller i sit lokalområde.
Med afskaffelsen af temperaturmålingen i 2021 bliver der ikke længere indsamlet nye data, som kan sammenlignes med de tidligere målinger af medborgerskab i Aarhus.
Der er dog andre lokale datakilder, der kan give os et billede af, hvordan det går. Bliv klogere her:
Nationale data (danskernessundhed.dk) viser, at andelen, der ofte er uønsket alene, generelt er steget over de seneste 10 år – dog med et fald i perioden fra 2021 til 2023 (fra 9,1 % til 7,3 %).
Hvad angår ensomhed blandt skoleeleverne i Aarhus, ser vi tendenser der minder om udviklingen i den generelle trivsel i skolen (den nationale trivselsmåling i folkeskolen). 6,9 % af eleverne på de kommunale skoler i 4.-9. klasse i skoleåret 2023/24 oplevede ’tit’ eller ’meget tit’ ensomhed. Det er et fald fra 7,7 % året før, men set over en længere årrække er der også i disse data tale om en stigning. I skoleåret 2017/18 var det således kun 4,9 % af eleverne, der oplevede ensomhed. Også her er udviklingen primært drevet af en stigende andel piger, der føler sig ensomme. De samme mønstre og tendenser ses blandt skoleeleverne på landsplan – og når vi betragter de unge på byens ungdomsuddannelser.
Antallet af unge, voksne og ældre, der rammes at ensomhed, har de seneste år været stigende. Derfor arbejdes der med forskellige tiltag, som skal være med til at forebygge ensomhed. Se konkrete eksempler på Aarhus Kommune igangværende arbejde i 'Bliv klogere på indsatser, der forebygger ensomhed'.
Folkehusene er med til at skabe nye fællesskaber, og i foråret 2024 blev der truffet beslutning om fremtidens folkehuse. I beslutningen ligger, at størstedelen af folkehusene fortsætter, og at der skal arbejdes med lokale modeller for udviklingen af en række af husene. Processerne for de enkelte huse pågår fortsat. Der opleves et stort engagement og en velvilje til at løfte og udvikle folkehusene. Derudover er der afsat et større beløb på op mod 50 mio. kr. til udviklingen af folkehusene, bl.a. gennem modtagne midler fra Nordea-fonden.
I Sundhed og Omsorgs Ensomhedsplan er der afsat midler til at understøtte åbne og inviterende fællesskaber i folkehusene fx mandegrupper, kvindegrupper, sorggrupper og lignende samt opstartsstøtte til nye frivilligt drevne aktiviteter. Derudover anvendes der midler til at afholde arrangementer, der skaber anledning til, at nye brugere finder ind i folkehusene.
Også hvad angår ensomhed er der behov for at blive klogere på, hvordan man kan lykkes med at forebygge og afhjælpe langvarig ensomhed – i alle livsfaser. Ensomhed kan føre til mistrivsel, men mistrivsel kan også gøre det sværere at opsøge fællesskaber og forstærke ensomheden. Der er brug for fællesskaber, som kan fungere som et værn mod ensomhed, men der er også brug for viden om, hvordan vi bedst håndterer den ensomhed, der hænger sammen med – eller udspringer af – andre former for mistrivsel, sygdom eller svære livsovergange.
I 2024 gennemførte Kultur og Borgerservice en undersøgelse af det lokale demokrati i Aarhus (Undersøgelse af den demokratiske samtale i Aarhus 2024). Undersøgelsen blev gennemført som et led i arbejdet med det vilde problem “Den demokratiske samtale”. Den afdækkede bl.a. aarhusianernes demokratiske tillid, selvtillid og deltagelse, og ét af de gennemgående mønstre er, at aarhusianernes tillid til hinanden er høj. Næsten to ud af tre angiver, at de har et højt niveau af tillid til deres medborgere.
I 2024 fik Kultur og Borgerservice lavet en undersøgelse af kultur- og fritidslivets værdi. Ét af de indledende spørgsmål handlede om, hvordan aarhusianerne oplever byen. . Her svarede 78 % af de adspurgte, at de i høj eller meget høj grad oplever, at Aarhus er en god by for dem.
I 2023 gennemførte Sundhed og Omsorg desuden en undersøgelse, som giver et nyt perspektiv på tendenserne i civilsamfundets engagement (Undersøgelse af civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune 2023). Data herfra viser en svagt faldende oplevelse af medborgerskab og en dalende forpligtelse til at bidrage. Andelen af aarhusianere, der føler ansvar for at udvikle et godt fællesskab i Aarhus, er faldet fra 50 % i 2016, over 45 % i både 2018 og 2020, til 32 % i 2023. Derudover peger undersøgelsen på en ændring i frivilligt arbejde, hvor engagementet i stigende grad skifter fra fast frivilligt arbejde til mere episodisk engagement.
Analyser af data fra Ungeprofilen 2024 viser, at 14 % af de unge sjældent eller aldrig går til noget i deres fritid. Andelen er dobbelt så stor blandt piger (18 %) sammenlignet med drenge (9 %) – og der er også betydelige forskelle mellem byens ungdomsuddannelser. Blandt de unge, der går på HF, FGU og Erhvervsuddannelserne ligger andelen, der sjældent eller aldrig går til noget i deres fritid på mellem 21 og 25 %, mens den tilsvarende andel blandt de unge, der går på STX, HHX og HTX er 11 %. Samme analyse viser en dobbelt så stor forekomst af ensomhed blandt de unge, der sjældent eller aldrig går til noget, sammenlignet med unge, der går til noget i deres fritid (Ungeprofilen - analyse af fritid og ensomhed).
Disse tendenser gør, at vi som kommune skal begynde at tænke anderledes ift. vores samarbejde med og understøttelse af civilsamfundet.
Medborgerskab har mange ansigter, og der er mange aktører i Aarhus, som arbejder på at fremme medborgerskabet – bl.a. byens biblioteker, folkehuse og bylivshuse, som løbende udvikler de fysiske rammer for medborgerskab.
Aarhus Kommune har i iværksat mange forskellige indsatser, der understøtter medborgerskab, og også i 2024 er der kontinuerligt arbejdet med at lægge indflydelse direkte ud til borgerne. Konkrete eksempler på, hvad der igangsat i denne byrådsperiode, er FriRum, GENLYD-puljen, platformen for crowdfunding til medborgerskabsinitiativer og mulighed for at stille borgerforslag. Med deltagerbudgetter i oplandet i Aarhus Kommune får borgerne også indflydelse på, hvordan et øremærket budget bruges lokalt. Det understøtter alt sammen deltagelsen, det lokale ejerskab og engement.
Ét blandt mange konkrete tegn på, hvordan det går, finder vi i en helt ny evaluering af arbejdet med bylivshuse i Aarhus. Bylivshusene er borgerdrevne og borgerinitierede mødesteder, som danner ramme for medborgerskab og lokal by- og velfærdsudvikling. Analysen viser bl.a., at Domen, som er ét af kommunens bylivshuse, i 2024 havde 200 arrangementer i højsæsonen. Arrangementer, som alle var borgerdrevne og alle fokuserede på medborgerskab, bæredygtighed, fællesskab og cirkulær økonomi. Det er en stigning i forhold til 2023 og 20222, hvor der blev afholdt ca. 150 arrangementer i Domens højsæson.
Et andet tegn er den stigende søgning til Genlyd puljen – en pulje, som gør det nemt for borgere i Aarhus at søge opstartsmidler til nye fællesskaber. I 2022 var der 133 ansøgninger til puljen, i 2023 var der 179, og i 2024 var der 196.
