En by, hvor alle er sunde og trives
Med dette Aarhusmål følger vi udviklingen i aarhusianernes sundhed og trivsel.
Sundhed og trivsel – en del af et godt liv
Dette er ét af de tre Aarhusmål, der handler om borgernes oplevelse af at have et godt liv. Den gennemgående ambition er både, at alle under ét skal have det stadigt bedre, og at uligheden mellem de sårbare og udsatte grupper og alle andre skal blive mindre over tid. Bliv klogere nedenfor – og se mere på Aarhus i tal
Middellevetid
Ét af tegnene på, om Aarhus er en by, hvor alle er sunde og trives, er den såkaldte middellevetid – altså hvor længe kommunens borgere i gennemsnit lever.
På dette punkt er det gået støt fremad over de seneste 10 år. I 2024 er middellevetiden i Aarhus Kommune 82,2 år, hvilket er en stigning i forhold til de forudgående år. Samtidig er det både højere end middellevetiden i de øvrige større byer i Danmark og højere end landsgennemsnittet, som i 2024 ligger på 81,5 år (Statistikbanken).
Generel trivsel
Sundhed og trivsel er bredere end blot at leve længe. Det handler også om muligheden for at have det godt mentalt, socialt og fysisk hele livet.
Flere af de trivselstegn, vi følger her, stammer fra Region Midtjyllands ’Hvordan Har Du Det?’-undersøgelse (Hvordan Har Du Det), som senest er gennemført i 2021 og gentages igen i 2025. De mest opdaterede data for Aarhus er altså fra 2021, og de viser, at 68 % af aarhusianerne oplever en generelt god trivsel – et klart fald fra den forrige opgørelse, hvor andelen var 77 %.
Mens vi venter på nye data for Aarhus fra ’Hvordan Har Du Det’ undersøgelsen, kan andre datakilder dog også bruges til at belyse de generelle tendenser i sundhed og trivsel. Bliv klogere her:
Den nationale undersøgelse ’Danskernes sundhed´(danskernessundhed.dk) viser, at den negative udvikling i mentalt helbred, som sås fra 2017 til 2021, er fortsat i perioden fra 2021 til 2023, hvor nu 18,3 % har en lav score på den mentale helbredsskala mod 17,4% i 2021.
Selv om flertallet af aarhusianerne trives, går udviklingen i mistrivsel forkerte vej, og vi finder tegn på problemet i alle aldersgrupper. Flere nationale og lokale datakilder bekræfter bl.a. det fortsatte behov for at have fokus på unges mistrivsel. Nedenfor er givet nogle konkrete eksempler:
Jf. et udtræk fra den nationale trivselsmåling i folkeskolen var der blandt børnene og de unge i de aarhusianske folkeskoler 87 % af eleverne i 4.-9. klasse i skoleåret 2023/24, som oplevede en god generel trivsel i skolen – men trivslen blandt eleverne har været faldende gennem en årrække. Således var andelen af elever, der oplevede en god generel trivsel i skolen 92,6 % i skoleåret 2019/20 og 93,4 % i skoleåret 2014/15. Udviklingen er særligt drevet af, at færre piger oplever en god generel trivsel i skolen. De samme mønstre og tendenser ses på landsplan.
Ser man på de seneste ’Hvordan Har Du Det’ data for unge 16-24-årige i Aarhus Kommune, var der i 2021 tilsvarende tegn på en negativ udvikling i den mentale sundhed, særligt blandt unge kvinder. Således har 52 % af unge kvinder en høj score på stressskalaen, mens 19 % er generet af angst og anspændthed. De tilsvarende andele for hele den voksne befolkning i Aarhus er 32 % og 9 %.
Sammen med byens ungdomsuddannelser indsamler Aarhus Kommune også løbende viden om, hvordan byens unge har det. Analyser på baggrund af data fra denne ungeprofil (Ungeprofilen - sundhedsadfaerd trivsel og frafald paa ungdomsuddannelser) viser, at udfordringerne vedr. de unges trivsel og uddannelse hænger sammen – og at vi ikke kun skal have opmærksomhed på de unge, der har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse, men også på dem, der falder fra.
En analyse af trivsel og sundhed blandt unge, der i 2024 var frafaldet en ungdomsuddannelse, viser blandt andet, at andelen af unge, der er frafaldet en ungdomsuddannelse (med/uden anden aktivitet efterfølgende), har mere end dobbelt så stor risiko (15 %/16 %) for stress og depression sammenlignet med unge, der ikke har afbrudt uddannelse (7 %). Samtidig er der en større andel af de unge, der er frafaldet en ungdomsuddannelse, som bruger nikotinprodukter, føler sig alene, er inaktive i fritiden, sover mindre og mere uroligt og mangler voksne at tale med.
