Forstærket indsats for ordblinde

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er typisk svær for ordblinde unge. Både fordi der er tale om et stort skift, hvor den unge i højere grad end tidligere selv skal disponere over sin hverdag og sit skolearbejde, men også fordi overgangen bærer præg af ufleksible, administrative procedurer, der går på tværs af uddannelsessystemet. Ofte har det den konsekvens, at ansvaret for at få den rette vejledning, hjælpemidler og støtte i sidste ende hviler på den ordblinde unge.

Fokus på udfordring frem for løsning

Aarhus Kommune har derfor sat sig for at udforske, hvordan overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kan gøres mere smidig og strømlinet, så samtlige ordblinde unge, uafhængig af deres sociale baggrund og specifikke valg af ungdomsuddannelse, oplever et fleksibelt, effektivt og helhedsorienteret forløb, som tager højde for deres funktionsnedsættelse. I første omgang vurderede projektgruppen (der består af Kompetencecenter for Læsning, Rundhøjskolen og PPR i Magistratsafdelingen for Børn og Unge) at der skulle udvikles nye løsninger målrettet de ordblinde unges forældre, da de som naturlige ressource- og støttepersoner for deres barn, spiller en afgørende rolle i den svære overgang. I stedet for at forfølge trangen til at udvikle løsninger målrettet forældregruppen ved projektets start har projektgruppen dog imidlertid valgt at gå mere åbent og eksplorativt til projektets hovedudfordring. Der er således blevet arbejdet med et åbent løsningsrum for at øge sandsynligheden for at udvikle reelle løsninger, som rent faktisk løser de problemer, de er sat i verden for.

Center for Innovation i Aarhus blev inddraget, og har bidraget som innovationspartner i projektet, og projektets design er blevet tilrettelagt ud fra design tænkning som den bærende tilgang til innovation.

Borgerinddragelse, samskabelse og udvikling af prototyper

Projektets proces er kendetegnet ved at være kreativ, involverende og afprøvende, og der er således blevet arbejdet med en høj grad af inddragelse af borgere, samskabelse omkring idéudviklingen af nye løsninger, samt udvikling og afprøvninger af nye prototyper. Resultatet har vist sig at være helt andre løsninger, end hvad projektgruppen i første omgang havde forestillet sig.

På baggrund af 20 interviews foretaget med ordblinde unge, forældre til ordblinde, UU-vejledere, samt læsevejledere fra henholdsvis grundskole og udvalgte ungdomsuddannelser, blev der genereret dybdegående indsigter i de største barrierer for, at ordblinde oplever en fleksibel overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Involveringen af de ordblinde unge og deres forældre var afgørende for at blive klogere på, hvilke oplevelser og typiske situationer det er, der gør overgange i uddannelsessystemet svær for mange ordblinde. Nogle af udfordringerne har vist sig at være kendetegnende for sektorovergange i uddannelsessystemet, hvorfor de synes svære at løse, mens andre er mere konkrete og nemme at gå til. På baggrund af den indsamlede viden afholdt projektgruppen en idéudviklingsworkshop, hvor 35 aktører fra en række forskellige organisationer skulle udvikle så mange idéer som muligt.

Dette er der kommet et idékatalog på 41 idéer ud af, og efterfølgende er der blevet arbejdet videre med konkrete konceptbeskrivelser og løsningsforslag på 4 idéer, som forventes at blive testet af i løbet af foråret og sommeren 2020. Prototyperne testes af i samarbejde med udvalgte folkeskoler, UU-vejledere i grundskolen, ungdomsuddannelser, samt Undervisningsministeriet, og er alle centrede omkring selve organiseringen af vejledning, hjælpemidler, og registrering af ordblinde elever i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.