Sundhed (skal) ind i alt
Vi lever længere, men ikke nødvendigvis bedre. Måden, vi lever på, giver dårligere livskvalitet, dårligere mental sundhed og for lidt fysisk aktivitet i hverdagen. Konsekvensen er, at flere lever med en eller flere kroniske sygdomme og følgesygdomme, som nedsætter livskvaliteten. Livskvaliteten skal følge med, så flere leveår ikke betyder flere år med svær sygdom. Det kræver, at sundhed tænkes ind i alle aspekter af vores liv.
I arbejdet med problemforståelsen har vi identificeret tre spor at arbejde videre med for at skubbe til problemet.
Spor 1: Fremtidens service
Hvem skal levere sundhed i fremtiden? Hvad skal servicen indeholde? Og hvem skal modtage den?
Det eksisterende sundhedssystem er under pres. Vi lever længere, samtidig med at der er uoverensstemmelser mellem, hvad vi som borgere forventer at have ret til at modtage, mod det der kan tilbydes af kommunale ydelser. For vi har hverken økonomien eller hænderne til at opskalere de serviceydelser, vi har i dag.
Fire prøvehandlinger skal på forskellig vis pirke til samfundskontrakten og vores forventninger og holdninger til pligt og rettigheder. Prøvehandlingerne er:
- Al magt til civilsamfundet
- Pårørendeaftaler
- Omvendt visitation
- Alle har ikke brug for det samme
“Jeg drømmer om et samfund, der ikke handler om krav og ret, men hvor det er mere lystbetonet, og vi tænker i, hvordan vi kan hjælpe hinanden.” - Ung kvinde med muskelsvind.
Oversigt over prøvehandlinger i Spor 1: Fremtidens service
Spor 2: Strukturelle rammer for levevilkår
Hvordan får vi (virkelig) sundhed ind i alt som et fælles samfundsansvar?
Når sundhed skabes i hverdagslivet, betyder det, at sundhedsspørgsmålet relaterer sig til og skal løses fx i skoler, hjemmet, på arbejdspladser, i sociale relationer, nattelivet, foreninger, online og i byens rum.
Derfor har folkesundhed en stor sammenhæng og tilknytning til de andre vilde problemer og ikke mindst sektorer, politikområder osv.
At løfte sundhed for hele befolkningen og samtidig reducere ulighed i sundhed kræver handling fra alle sektorer og civilsamfund.
“Vi laver oplysningskampagner, og så må folk selv finde ud af det. Det fungerer ikke” – Byrådsmedlem
Spor 3: Mindre ulighed i sundhed
Hvordan kan vi gå fra at tænke lige muligheder til at sikre lige effekt?
Selvom vi samlet set er blevet sundere og lever længere, er der en sammenhæng mellem, hvem du er, og hvilken slags sundhed du kan forvente at få. Det er nemlig ikke alle, der får lige meget gavn af de store fremskridt, vi ser på sundhedsområdet.
Det har store menneskelige omkostninger, når lidelse og sygdom ophobes hos en mindre gruppe personer, men det er også dyrt for samfundet.
Hertil kommer de grupper af befolkningen, der er udsatte, og som har brug for helt andre og differentierede indsatser for at udnytte deres sundhedspotentiale bedre.
“Hvordan kan vi bevæge os fra ideen om, at alle skal have den samme indsats, til at vi skal differentiere. På en måde hvor det ikke handler om mere eller mindre, men forskellighed – økonomisk optik til etisk optik.” – Professor i folkesundhed
Aarhus Kommune står over for store udfordringer på sundheds- og ældreområdet
- Flere ældre: antallet af de ældste ældre (+80 år) vil de næste 10 år vokse med over 50 %.
-
Vi lever længere: På 10 år er middellevetiden steget med 2 år.
-
Flere lever med kroniske sygdomme. Antallet af kronikere vokser hurtigere end antallet af ældre. De sidste 10 år har Aarhus haft en stigning i antallet af borgere med én eller flere kroniske sygdomme på over 50 %.
-
Helbredet i alderdommen er dårligere. Antallet af leveår med begrænsninger i dagligdagsaktiviteter for en 65-årig er vokset og mange ældre har flere kroniske lidelser og følgesygdomme, som nedsætter livskvaliteten. Af restleveårene er det nu 43 % af de ældre, der lever med begrænsninger mod 33 % i 2010.
Sundhed og sygdom er skævt fordelt i samfundet, hvorfor nogle grupper af mennesker bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af sygdommen, har dårligere livskvalitet og dør i en tidligere alder end andre. Uligheden er et tab for både det enkelte menneske, familier og samfundet.
Vi ser derfor frem mod en voldsom stigning i udgifterne på ældreområdet. Med den nuværende budgetmodel og befolkningsudvikling estimeres det, at Aarhus Kommune i 2031 vil mangle mellem 340-380 mio. kr. på ældreområdet.
Rekrutteringsudfordringerne på ældreområdet betyder, at der er færre hænder til at udføre sundheds- og omsorgsarbejdet for et stigende antal ældre. Det presser muligheden for at fastholde det nuværende serviceniveau i ældreplejen.
Nysgerrig i tallene bag problemet?
Fokus har været på individet
I mange år har fokus været på den enkeltes levevaner ud fra de forebyggende KRAM-faktorer kost, rygning, alkohol og motion. Både politisk og i medierne har fokus været på hvor fysisk aktive vi er, hvad vi spiser og hvordan vi bruger rusmidler, som den umiddelbart medvirkende årsag til sygdom.
Den enkeltes sundhedstilstand er dog et resultat af mange og dybereliggende faktorer, som produceres og reproduceres hele livet igennem: arv og gener, sociale relationer og fællesskaber, uddannelse, arbejdsvilkår, boligforhold og deraf livsstil. Disse faktorer er afgørende for, hvordan den enkeltes sundhedspotentiale udnyttes, da de største folkesundhedsudfordringer er knyttet op på de rammer og vilkår, vi lever under.
En sundhedsdiskurs, der opfordrer individet til at være proaktivt og tage ansvar for egen sundhed, opstiller krav og forventninger, som er svære at efterleve blandt personer med lav socioøkonomisk position og kan være med til at opretholde ulighed i sundhed.
Derfor er en afgørende nøgle til forandring, at sundhed tænkes ind i alt fra byudvikling til beskæftigelsesindsatser, socialpolitik, sports- og fritidsområdet, uddannelsesindsatser, boligpolitik og meget mere.
Investeringer i sundhed
Historisk har vi fokuseret og investeret i behandling af sygdom, frem for at investere i sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, der øger chancen for at sygdom udebliver. I dag er en sund og erhvervsaktiv befolkning et konkurrenceparameter i en verden med en stigende andel ældre, lavere fødselsrater og mangel på arbejdskraft. Investering i sundhed skal derfor ikke ses som en byrde for økonomien, men et grundlag for fremtiden, hvor færre bliver syge og udbrændte i første omgang.
Her ses lige nu et behov for på kort sigt at investere massivt i at udskyde behovet for pleje og praktisk hjælp. Fokus bør være på de ældste ældre (+ 80 år) og forebyggelsespotentialet hos borgere i alderen 65-80 år.
I et længere perspektiv ses der et uudnyttet potentiale i at investere i sundhedsfremme og forebyggelse bredt i hele Aarhus. Både når det kommer til de strukturelle og målrettede, tidlige, tiltag mod børn, unge og familier, lokalområdet samt byplanlægning generelt.
Samfundskontrakten knager
Vi arbejder og betaler skat, så vi kan få råd til velfærd, og vores forventninger til velfærden er kun steget i takt med, at vi som land er blevet rigere og rigere.
Det stiller os i en klemme, der kræver en dialog om, hvordan vi skaber de bedste rammer for og forventninger til ældrepleje og omsorg i fremtiden – og hvem der skal yde den.
Hvad sker der, hvis vi stiller skarpt på de kommende generationers behov og drømme? Hvordan kan vi sammen genforhandle kontrakten – helst inden den falder helt fra hinanden?
Hvordan ser balancegangen ud mellem ret og krav på den ene side og socialt ansvar og medmenneskelighed på den anden?
Kontakt
Vil du vide mere, eller har du gode input, så tag fat i