Sådan arbejder vi med de vilde problemer
Når opgaven er at finde svar på de vilde problemer – svar, som tager fat om de grundlæggende mekanismer, der skaber, vedligeholder og forstærker problemerne, og svar, som måske umiddelbart kan forekomme utænkelige, uspiselige og utopiske – er vi nødt til at bruge Aarhuskompasset og gå nye veje.
Når opgaven er at finde svar på de vilde problemer – svar, som tager fat om de grundlæggende mekanismer, der skaber, vedligeholder og forstærker problemerne, og svar, som måske umiddelbart kan forekomme utænkelige, uspiselige og utopiske – er vi nødt til at bruge Aarhuskompasset og gå nye veje.
Vi kan ikke nøjes med hverdagsinnovation og klassisk forandringsledelse mod kendte mål. Det stiller store krav til alle, der involverer sig.
Aarhuskompasset er vores fælles afsæt for at lytte, løse, lære og lede på nye måder. For at kunne komme op med reelt nye svar vil vi lade os inspirere af de ledelses- og arbejdsmetoder, som de førende i Danmark og internationalt anvender, når de arbejder med vilde problemer.
Hør også programleder for Aarhuskompasset Ina Bøge Eskildsen fortælle om vores tilgang i opstarten på arbejdet med de vilde problemer i videoen her: Aarhus Kommune - Vilde problemer (vimeo.com)
På baggrund af international inspiration fra UNDP, NESTA, m.fl. samt dialoger med danske frontløbere som blandt andre Sigge Winther Nielsen (INVI), Christian Bason (DDC), Nina Smith (Reformkommissionen), Mads Leth Jacobsen og Michael Nørager (Aarhus Universitet), Vibeke Normann Andersen (SUS), Dorte Bukdahl (Mobilize) m.fl., kredser vi om, hvordan ledelse, styring og innovationsmetoder ser ud, når opgaven er vilde problemer. Nogle af de spørgsmål, vi er i gang med at finde svar på, er disse:
- Hvordan kommer vi fra at forstå vilde problemer som kommunens problemer til at forstå dem som fælles samfundsproblemer? Og hvordan tager vi det næste skridt, strækker vores forestillingsevne og flipper problemforståelserne til missioner - fælles billeder af den ønskværdige fremtid?
- Hvilke skift i vores forståelse af formål, magt, relationer og ressourcer har vi brug for, hvis vi skal lykkes med at finde nye svar? Hvilke systemiske forandringer kalder de vilde problemer på - i kommunen, og i økosystemet omkring problemerne?
- Hvordan kommer vi fra missioner til porteføljer af prøvehandlinger, som de mange med forandringskraft er engagerede i? Og hvordan lærer vi af eksperimenterne, så vi over tid kan justere til og skalere op eller ned?
- Hvordan flytter vi os fra klassisk inddragelse til reel mobilisering? Og hvad vil det egentlig sige at turde miste fodfæste – at flytte os fra forandringsledelse, hvor vi både kender vejen og målet, til innovationsledelse, hvor vi endnu ikke ved, hvordan det nye ser ud?
- Hvilken governance kalder arbejdet med vilde problemer på? Hvad er de nødvendige vanebrud ift. den måde, vi er vant til at lede og styre på? Hvordan sætter man sig i spidsen for en samfundstransformation, som man ikke selv har det fulde ansvar for?
- Hvordan står man som offentlig leder i spændingsfeltet mellem på én gang at håndtere en stor driftsorganisation og samtidig være i gang med at gentænke, hvordan og af hvem selvsamme drift overhovedet kan leveres i fremtiden?
Vi deler vores erfaringer...
Vi udvikler os løbende i samtale med andre - og deler også gerne vores erfaringer se med nedenfor 👇
Case 01. JB
Case nr. 2: Jeppe Spure:
Case nr. 3. Mette:
Case nr. 4. Mads
Case nr. 5: Lene Hartig:
Case nt. 6. Martin
Se video om arbejdet med Vilde Problemer
Vores arbejde med vilde problemer handler helt grundlæggende om, at selve fundamentet for at skabe velfærd er i forandring. Vi skal udvikle fremtidens Aarhus i et landskab af stigende forventninger, nye og flere behov, færre offentlige ressourcer og ændringer i civilsamfundets engagement.
Den politiske ledelsesopgave i forhold til arbejdet med vilde problemer er derfor helt central – og i øvrigt uadskillelig fra den politiske ledelsesopgave, der handler om at håndtere de ændrede vilkår for kommunens kerneopgave.
Derfor er politisk handlekraft også omdrejningspunktet, når Aarhus Byråd den 6. marts 2024 holder temadrøftelse:
Hør Jacob Bundsgaard sætter ord på, hvad det vigtigste formål med temadrøftelsen onsdag 6. marts
Som optakt til byrådets temadrøftelse 6. marts taler borgmester Jacob Bundsgaard og stadsdirektør Martin Østergaard Christensen om, hvad vi bliver nødt til at gentænke, når opgaven er vilde problemer
- Hvor er vi kommet til efter det første intense år? Hvad har vi lært og hvilke næste skridt tegner sig?
- Og ikke mindst: Hvilken politisk ledelse er der brug for, når vi skal hjælpe arbejdet fremad?
#GentænkProblemet
#GentænkInddragelse
#Gentænkmulighederne
#Gentænktempoet
Læringsopsamling efter et år i arbejdet med de vilde problemer (januar 2024)
Klik her for at se eller download de fem opsamlinger om #Gentænk
Tidligere erfaringer i arbejdet med de vilde problemer
Lyt med til en serie af podcasts om vilde problemer udarbejdet af Mobilize, som er specialiseret i udvikling af strategisk lederskab og mobilisering af fagprofessionelle ledere og medarbejdere i nordiske vidensorganisationer.
Lyt med til når de taler med programleder for Aarhuskompasset Ina Bøge Eskildsen og direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune, Erik Kaastrup-Hansen, når de fortæller om vores arbejde med at nytænke den måde vi laver velfærd i Aarhus Kommune under overskriften: “mindre system, mere borger”.
Lyt med til podcasten her:
Apple:https://lnkd.in/evczaHFp
Spotify:https://lnkd.in/eG6pbygW
Google:https://lnkd.in/efvGwhYa
Vi har i Aarhus Kommune kastet os ud i noget temmelig svært. At finde reelt nye veje i nogle af de vilde problemer, der helt grundlæggende truer vores velfærdssamfund.
Vi har nu været i gang i et stykke tid, og begynder at få øje på, hvorfor problemer er vilde. Vi har i arbejdet fundet frem til det vi tror, der skaber, driver og forstærker problemerne. Noget bagvedliggende, som vi skal have blik for, hvis vi reelt skal påvirke dem.
Vi har igangsat arbejdet med seks vilde problemer samtidig. Og fundet ud af, at arbejdet med flere vilde problemer på én gang, giver os en helt unik chance for at få øje på og fat i det, der nærer problemerne på tværs:
Vi har fået øje på en række underliggende mekanismer – otte i alt.
Mekanismerne er ikke færdige resultater. Og skal ikke læses som sådan. De fungerer for os som et arbejdsredskab til at holde os skarpe på, om vi adresserer det, der egentlig står i vejen. Det, der gemmer sig under overfladen.
