Rekruttering og Kompetencer

Politisk behandling af den foreløbige problemforståelse

Du kan finde byrådsindstilling, omfattende bilagsmateriale og lytte til politikernes behandling af den foreløbige problemforståelse her: 

• Første behandling af det vilde problem Rekruttering og kompetencer i Aarhus byråd  
• Anden behandling af det vilde problem Rekruttering og kompetencer i Aarhus byråd 

Mekanismer

• Demografi – Ideologi
  Alle har krav på samme service leveret af professionelle i det offentlige system. Det giver en demografisk udfordring, når der bliver flere ældre.
• Vækst og tempo –  ønske om mere fritid og flow
  Krav om vækst og effektivisering, står i kontrast til medarbejdernes personlige ønske om mere fritid, frihed og ro
• Samfundskontrakt
  Vi får leveret velfærd, mod at vi arbejder og betaler skat. I takt med at danskerne opnår stigende velstand, og i forlængelse af det ønsker mere frihed, opstår der en ubalance mellem skatteindtægt og forventning til offentlig service.
• Ubalance mellem retorik og oplevelse hos medarbejdere 
  Vi hører politiske løfter om bedre service, men medarbejderne føler ikke, de kan levere mere inden for de nuværende rammer. 

HVILKEN VIDEN STÅR VI PÅ NU?

De data, vi indtil nu har bragt i spil er en blanding af fremskrivninger, registerdata, kvalitative indsigter, forskningsartikler og avisudklip/SoMe opslag, der illustrerer megatrends.

Det, vi kan se, er:

1. Demografien ændrer sig
   En fælles udfordring: Både det offentlige og det private arbejdsmarked er under pres
   

   I 2030 viser befolkningsfremskrivningerne for Aarhus kommune, der bliver ca. 50 pct. flere, der har brug for omsorg og kun 10 pct. flere, der kan give det.

   Antallet af folk i den erhvervsaktive alder vil toppe i år og derefter begynde at falde i årerne der kommer og i særdeleshed fra 2030 (Mandag Morgen).
   
   Frem mod 2030 vil arbejdsstyrken vokse med 50.000 personer, hvis tilbagetrækningsreformerne slår igennem. I samme periode får man dog i det offentlige alene brug for 44.000 ekstra medarbejdere, hvis serviceniveauet skal opretholdes. Den private sektor har i de seneste 20 år i gennemsnit øget beskæftigelsen med 10.500 ekstra om året. Hvis det fortsætter, vil det kræve omkring 95.000 ekstra i arbejdsstyrken i 2030.

   Særligt den grønne omstilling skaber en stor vækst i efterspørgslen på arbejdskraft.

   CONCITO og Mandag Morgen vurderer, den grønne omstilling vil kræve 30.000 årsværk stigende til 50.000 i 2030, hvis Danmark skal opfylde målsætningen om at reducere udledningen med 70 % i 2030

   Rekrutteringsudfordringen kan således ikke afgrænses til velfærdsområderne. Derfor er det ikke samfundsgavnligt alene at fokusere på at løse kommunens rekrutteringsudfordringer.

2. Udfordringerne forsvinder ikke med en kommende recession
   

   Der er en udbredt forventning om en kommende recession. Men den løser ikke rekrutteringsproblemet. De økonomiske vismænd forudser et fald i beskæftigelsen på 100.000 inden udgangen af 2023.

   Faldet i beskæftigelsen afspejler sig ikke 1:1 i en stigende ledighed, hvor vismændene skønner, at ledigheden vil stige fra 68.000 til 91.000 imellem 2022 og 2023. Knap to tredjedele af beskæftigelsesfaldet forventes at finde i en faldende arbejdsstyrke (bl.a. udenlandske arbejdere der rejser ud af landet, og personer der træder ud af arbejdsmarkedet)

3. Det handler mere om kompetencer end om flere hænder
   

   Cowi (2022) har udarbejdet en analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region. Analysen viser fremskrivninger af behovet for arbejdskraft på baggrund af fem forskellige scenarier. 

   Overordnet set viser fremskrivningerne, at fremtiden for flere af faggrupperne forventes at byde på alvorlige rekrutteringsudfordringer og dermed risiko for velfærdstab – særligt hvis efterspørgslen følger udviklingen i antallet af personer i den brugergruppe, som faggruppen servicerer (behovsscenarie) og hvis udgiftsniveauet i sundhedsvæsenet pr. person i hver aldersgruppe holdes konstant (udgiftsscenariet).

   Derudover viser de store linjer, at rekrutteringsudfordringerne i særdeleshed går på kompetencer, hvor rekrutteringsudfordringerne er markant større blandt SOSU-assistenter og pædagoger end blandt SOSU-hjælpere og pædagogiske assistenter.

4. Dansk som forudsætning for et godt arbejdsliv
   

   Dansk er en forudsætning for at klare både uddannelse og opgaver i vores velfærdssamfund.

   Manglende danskkundskaber giver de unge store udfordringer, når de skal tage en uddannelse.

   Fx dropper 50 % af de tosprogede elever ud af SOSU-uddannelsen efter 1. praktikforløb. Hver tredje SOSU-elev har i dag udenlandsk baggrund

5. Regler, servicelov, borgernes krav og forventninger
   

   Vi er blandt nogle af de rigeste og mest produktive lande. Den velstand er med til at skabe høje forventninger til velfærden.

   Særligt de yngre generationer har forventninger til, at velfærden bliver bedre end i dag.

   Jo rigere vi bliver, jo mindre ønsker vi at arbejde. Det medfører både en mindre arbejdsstyrke, der skal levere det stigende behov for arbejdskraft samt et mindre skattegrundlag.

   Særligt skattegrundlaget udfordrer os, da det i Danmark primært er det offentlige, der skal levere velfærd.

6. Megatrends påvirker forventninger til arbejdslivet
   

   Der har i en årrække været en stræben efter øget frihed, autonomi og fleksibilitet. Det har fået et yderligere boost af corona-hjemsendelser. Der er altså et pull mod at skabe et postindustriel arbejdsmarked, som tilgodeser livsfaser og det hele liv samtidig med at øget velstand giver flere mulighed for at arbejde mindre. 

   Tendenser som hjemmearbejde, 4-dages arbejdsuge,
   ”The great resignation”, hjemmeskoling mv. har betydning for
   vores forestillinger om det gode liv.

   Krifa har foretaget en undersøgelse om sammenhæng mellem
   arbejdslyst og oplevelsen af balance i arbejdslivet. Her fremgår det,
   at forståelse og fleksibilitet fra ens leder og kollegaer har stor betydning.
   Samtidig har forståelse fra ens familie ligeledes stor betydning
   
   
7. Teknologi, data og IT-sikkerhed
   
   
8. Mangel på ledere / kamp om ledelsesressourcer
   
   
9. SU- og uddannelsessystem understøtter ikke livslang læring og sporskifte

De parter, vi lige nu ved at vi skal samarbejde med…

For at arbejde rundt om problemet, er det vigtigt, at vi tør lytte til forskere, faglige organisationer, medarbejdere og borgere, så vi får forståelsen af, hvilke mekanismer, der er på spil, samt hvad der skal til for at gøre velfærdsområdet mere attraktivt.

Problemet er ikke begrænset til Aarhus. Det er også en dagsorden, som kører nationalt, og lovgivning og nationale dagsordener skal inddrages. Det er også interessant at se mod Tyskland, Holland og Norge, som oplever de samme problemer som Danmark og tackler det på forskellig vis.