Viden vi står på
Der findes ikke enkle forklaringer på, hvorfor vi ser stigende mistrivsel blandt unge. Acceleration, præstation og psykologisering er ifølge Center for Ungdomsforskning tre mekanismer, der er med til drive problemet. I overmål kan de forstærke hinanden og føre til overbelastning og mistrivsel. De tre mekanismer skal ses i sammenhæng med den generelle samfundsudvikling, hvor mental sundhed har fået et stadigt større fokus.
Acceleration, præstation og psykologisering er de tre primære mekanismer. Samtidig kan vi se, at samfundsdiskursen om unge, unges digitale liv og de unges oplevelse af travle og pressede voksne, er med til at forstærke og opretholde problemet. Vi står på viden fra vores involverende processer, forskning og undersøgelser.
Acceleration
”Det hele går stærkt, og jeg når ikke med på det succesfulde tog” (23-årig kvinde)
Mange unge oplever et pres fra en tempofyldt og stressende omverden. De har en oplevelse af, at alt går for hurtigt i dag, og de frygter at blive hægtet af. Der er mange valg at forholde sig til, og de har en oplevelse af at skulle træffe mange valg tidligt i deres liv. De har en oplevelse af, at det alene er deres ansvar at træffe gode valg, der sikrer dem et godt liv.
Præstation
”Jeg føler, at jeg skal blive til noget” (23-årig kvinde)
Flere unge har en oplevelse af, at de skal præstere urealistisk højt – fagligt, socialt og personligt. De oplever til tider et pres for at passe ind i fællesskabet, eller at de skal positionere sig på en særlig måde for at blive set og hørt. Karakterer øget presset. Flere unge giver også udtryk for, at fritidslivet er under pres. Det er blevet sværere at være sammen uden, at der skal præsteres.
Psykologisering
”Jeg skal sænke forventningerne til ting selv” (15-årig pige)
Mange unge har en oplevelse af, at ansvaret for deres udfordringer ligger hos dem selv. Flere vender årsager til mistrivsel indad. Mange unge taler om, at det er svært at vide, hvornår man har brug for hjælp
Andre faktorer
Tidspres
”Det handler også om tilgængelighed. Vi får altid at vide, at studievejlederen gerne vil snakke, men det er en floskel. De har jo reelt ikke tid, og man åbner sig jo ikke op, hvis der kun er 5 minutter og en dagsorden for snakken. Det bliver lidt tomme ord. Det handler jo om TID, RO!” (21-årig mand)
Flere unge bemærker, at udfordringerne med pres er et mere generelt samfundsmæssigt problem. De taler om, at deres forældre og andre betydningsfulde voksne også er under tidspres. Når de voksne ikke har tid eller overskud til at lytte og være nærværende, presser det de unge.
Hvad med det digitale?
”Jeg bliver lidt frustreret, når digitale medier udråbes som HOVEDÅRSAGEN til den stigende mistrivsel. Det er rigtigt, at der er meget dårligt at sige om sociale medier, men hvis I [de voksne] bliver ved med at udpege det digitale som synderen, så fjerner det fokus fra, at der altså er nogle grundlæggende strukturer, der presser os.” (23-årig kvinde)
Det digitale er dybt integreret i de unges liv og deres fællesskaber på godt og ondt. Sociale medier og gaming er arenaer for fællesskaber, men kan også forstærke følelsen af at være ensom eller udenfor. De unge bruger de digitale medier aktivt til at skabe venskaber, dyrke interesser, lære noget nyt og udforske verden. Mange unge er også opmærksomme på de negative konsekvenser af det digitale liv: hadefulde kommentarer, mobning og afhængighed, at de eksponeres for redigerede billeder af det perfekte liv på sociale medier, og at det digitale er en tidsrøver.
Flere unge peger på, at det er forsimplet at udpege unges digitale vaner som hovedårsagen til den stigende mistrivsel. Den forklaringsramme kommer nemt til at stjæle fokus fra de strukturer, der presser dem, for eksempel i uddannelsessystemet. Det digitale liv og skærmbrug kan ikke behandles som enkeltstående faktorer, men skal ses som en del af de unges liv og som faktorer, der kan forstærke oplevelsen af acceleration, præstation og psykologisering, og som de tre spor vil forholde sig til.