Ung i fremtidens Aarhus

Fra januar 2023 og indtil nu har vi været i dialog med mere end 200 mennesker om, hvad der driver problemet og hvilke nye veje, vi skal gå for at vende den negative udvikling i unges trivsel. Prøvehandlingerne deler sig i tre spor: De unge mestrer livet, unges mentale sundhed og trivsel som et fælles anliggende samt trivsel i skole og uddannelse. De tre spor bygger på alle de bidrag og perspektiver, vi har samlet sammen med unge, NGO’er, kultur- og erhvervslivet, eksperter samt uddannelsesinstitutioner. I august 2023 vedtog Byrådet byrådsindstillingen vedr. Det vilde problem Unges mentale sundhed og trivsel, herunder den nuværende problemforståelse af det vilde problem, samt at der udvikles prøvehandlinger indenfor de tre spor. 

Fælles om unges mentale sundhed og trivsel

Vi tror på, at mange aktører skal arbejde sammen for at skabe nye muligheder og varig forandring. Der er brug for en mangfoldighed af løsninger og brug for at mobilisere en større forandringskraft, der rækker ud over kommunen. Hvis vi skal lykkes, kræver det, at vi går sammen. Det er den overordnede bevægelse og tilgang, vi ønsker at fremme.

Vi ønsker derfor at etablere en fondslignende struktur bestående af de unge selv, repræsentanter fra civilsamfund, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, NGO’er, regionale fora og andre. De får en afgørende rolle i beslutningerne om, hvad vi skal prøve af for at modvirke tendensen med stigende mistrivsel blandt unge. I den fondslignende struktur er alle ligeværdige. Repræsentanterne skal have medindflydelse på udmøntningen af midler afsat til mobilisering af samarbejdet med civilsamfundet i den fælles Ungepakke og i regi af det vilde problem. Vi etablerer og samler den fondslignende struktur med afsæt i, hvad der er politisk mandat til at prioritere fremadrettet.

Livsmestring og handlekraft

Ungeforankret kommunikation om hjælp og støtte

Vi skal finde nye måde at kommunikere på. Kommunikationen skal være i øjenhøjde med de unge og der, hvor de unge er. Kommunikationens fundament er ligeværdighed. Derfor er det bærende i arbejdet, at de unge møder personlige fortællinger fra unge, som selv har gjort deres erfaringer. De skal opleve, at de ikke er alene med deres udfordringer og kan spejle sig i andre unge, så bliver nemmere at spørge om hjælp.

Hjælp & støtte fra omgivelserne

Mange unge fortæller, at de savner hjælp og støtte fra de nære omgivelser, når de har det svært. Samtidig oplever venner og familie, at det kan være svært at vide, hvordan de hjælper bedst, og det kan være svært at finde ud af, hvor man kan finde relevant hjælp. Flere unge fortæller, at de selv har søgt hjælp hos deres praktiserende læge. Der er et potentiale i at undersøge, hvordan vi styrker kontaktpunktet mellem den praktiserende læge og unge, der har en svær periode i deres liv.

Frirum & fællesskaber

Brobygning ind i fællesskaber

Vi ønsker at fremme unges deltagelsesmuligheder i frirum og fællesskaber. Vi ved fra forskning, at fællesskaber er en beskyttende faktor og værn mod mistrivsel. Samtidig fortæller unge, at mangel på følgeskab kan være en barriere for at blive en del af fællesskaber.

Vi ser et potentiale i at arbejde systematisk med brobygning målrettet unge, der viser begyndende tegn på mistrivsel i udskolingen, i overgangen til ungdomsuddannelsen og på ungdomsuddannelsen. Den unge skal have lyst og mod på at blive koblet med en ung, der er under uddannelse på for eksempel pædagog-, lærer-, socialrådgiver- og psykologiuddannelsen. Kerneværdien er ligeværdighed, fordi den ene gruppe får støtte og følgeskab, mens de studerende får praksisnær og studierelevant erfaring.

Trivsel i skole og uddannelse 

Gentænkning af udskolingen & overgangen til ungdomsuddannelser

Unges trivsel og udvikling må ses i relation til de institutionelle sammenhænge, de er en del af. Hvis vi skal påvirke mekanismerne acceleration og præstation, som primært er relateret til skole- og uddannelsessystemet, er det vigtigt at påvirke de institutionelle rammer, der vedligeholder problemet.

Med afsæt i involveringsaktiviteter i efteråret 2023 er det projektgruppens anbefaling, at vi fremadrettet fokuserer særligt på at påvirke vilkår og rammer for udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelse. Skole og uddannelse skal være en beskyttende faktor for alle. Arbejdet vil gå på to ben: Interessevaretagelse nationalt for at fremme strukturer, som mindsker præstation og acceleration samt nytænkning indenfor den eksisterende folkeskolelovgivning.