Klima og Bæredygtighed

På nuværende tidspunkt er vores forståelse af det vilde problem 'Klima og bæredygtighed', at...

• … klimakrisen er global, men selvom mange løsninger og aftaler er på plads, så stiger CO2 udledningen på verdensplan fortsat eksponentielt. Danmark er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger – ca. 10,8 tons. FN’s Klimapanel IPCC vurderer, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til under 2 grader, skal vi globalt ned på en udledning, der svarer til ca. 2-3 tons CO2 pr. verdensborger i 2050. Såfremt vi globalt ikke formår at reducere vores udledninger, har vi kurs mod global opvarmning på 2,8 grader i 2100 og yderligere stigning derefter
  
  Klimaudfordringen er tæt vævet sammen med verdens samfundsmodel. Derfor er vi afhængige af en omstilling af etablerede systemer samt af de beslutninger og valg, som andre træffer, hvis vi skal løse klimaudfordringen.
  
  
• … Aarhus Kommune vil være en del af løsningen og siden 2008 har vi haft et mål om CO2-neturalitet i 2030, som du kan læse om her. Vi er allerede nået langt siden 2008, hvor vi har fået reduceret udledningen fra 2,8 mio. tons CO2 til 1,2 mio. tons CO2 (2022). Det går dog for langsomt med realiseringen af målet. De lette løsninger er gennemført.

Når vi måler CO2 udledninger, så måler vi kun på udledninger fra aktiviteter indenfor Aarhus Kommunes grænser. Det er en international standard, men det viser ikke den reelle udledning fra kommunens (koncern + bysamfund) samlede forbrug, som er ca. 3,6 mio. tons CO2.

Når vi arbejder med at forstå, hvorfor klima er et vildt problem, så forsøger vi at tale med mange forskellige personer om det. Vi har blandt andet hentet indsigter fra eksterne samarbejdspartnere, børn, politikere, kolleger, chefer og mange andre. De siger blandt andet:

"Vi kan godt nå 2030-målet - det tror jeg på - men måske ikke i 2030."

Ekstern samarbejdspartner

"Det er mere bæredygtigt, hvis man kun bliver kørt i skole, når det regner."

Elev på mellemtrinnet

Vi bliver nok aldrig helt færdige med at tale med vores omverden om klima, så vil du dialog med os eller kender du nogen, vi bør tale med? Så tøv ikke med at henvende dig til os. Du kan finde vores kontaktoplysninger til højre (på computer) eller nederst (på mobiltelefon) på siden.

Ligesom vi forsøger at få mange forskellige stemmer med, så arbejder vi i høj grad også datadrevet. Der foretages flere analyser og skrives mange rapport om klimaudfordringerne - både internationalt, national og lokalt. Nogle af de data, vi står på, er:

• Afrapportering på Aarhus Kommunes klimamål og -indsatser 2021. Senest d. 27. april 2022, som punkt 20 på byrådets dagsorden og igen d. 26. april 2023 for 2022. Du kan læse afrapporteringen fra d. 27. april her.
• Rapporter fra:
  • IPCC - fx kan du læse Sixth Assessment fra d. 27. april 2022 her.
  • Concito - fx kan du læse Omstilling på vippen, september 2022 her, Dansk klimaneutralitet i 2040 fra januar 2023 her og Negative udledninger, januar 2023 her.
  • Energistyrelsen - fx Global afrapportering 2022, april 2022, som kan læses her.
  • UNEP - fx Emissions Gap Report 2022, oktober 2022, som kan læses her.
• Og mange flere endnu.

Hvert år behandler Aarhus Byråd det årlige klimaregnskab og -budget. Her samler de op på nedtrapningen frem mod 2030. Såfremt regnskabet afviger fra målet, har byrådet forpligtet sig på at beslutte supplerende initiativer.

Kilde: Aarhus Kommune - Frozen Policy Prognose, 2023

På Aarhus i tal kan du læse mere om vores klimatal for henholdsvis koncern og bysamfund: 

Du kan læse om koncern her.

Du kan læse om bysamfund her. 

1. Fælles faktabaseret forståelse og handlekompetencer 
   • Det er en udfordring, at mange taler om omfang og konsekvenser uden egentligt at vide, hvad det betyder. Det er uoverskueligt og komplekst.
   • Der skal fokus på viden om, hvad der virker, og hvor vi skal sætte ind.
   • Vi skal sikre, at vi prioriterer de projekter og indsatser, som skaber den største effekt.
     
     
2. Det kræver mod at nå CO2 -neutralitet i 2030 som bysamfund 
   • Hvis vi skal nå målet om at være CO2 neutrale, skal der også træffes nogle potentielt upopulære valg – fx på områder som transport og energi. 
   • Det kræver politiske valg, investeringer og prioriteringer.
   • Vi skal udvikle mål og indsatser, som bysamfund og byråd kan samles om.
     
     
3. Vi skal også forholde os til det forbrugsbaserede 
   • Vi kan ikke nøjes med at måle på det, vi udleder indenfor kommunegrænsen. Vi skal gøre noget ved klimaaftrykket fra vores samlede forbrug. 
   • Vi skal som koncern gå foran og inspirere til forandring igennem vores handlinger.

Vi fokuserer på klima, fordi bæredygtighed favner meget bredt og sjældent betyder det samme for alle. 

Man kan tale om miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed eller social bæredygtighed.  

Når vi taler om miljømæssig bæredygtighed, kan den rumme biodiversitet, forurening, ressourceknaphed og klima. 

Der er væsentlige samspil mellem klima, grøn omstilling og bæredygtighed, hvilket det ”En del af løsningen” også rammesætter. Men klima er i sig selv et stort og vildt problem, som fremmer fokus.

Bæredygtighedsbegrebet er i stort omfang indeholdt i flere af kommunens kerneopgaver og i ’En del af løsningen’.

Læs mere om Aarhus Kommunes klimaindsats her: En del af Løsningen (aarhus.dk).