AI og Partnerskaber
Her kan du læse mere om, hvordan Aarhus Kommune samarbejder med andre organisationer om AI. Samtidig får du et indblik i vores konkrete partnerskaber.
Transparens er en central del af Aarhus Kommunes digitaliseringsstrategi. Det handler om en villighed til at dele vores erfaringer, både når det virker, og når det ikke gør. Derfor bygger vi også løsninger i fællesskab, og indgår partnerskaber der, hvor det skaber værdi.
Hvis du klikker nedenfor, kan du læse mere om vores samarbejdspartnere.
Aarhus Kommune og Udbetaling Danmark/ATP har indgået et strategisk samarbejde med fokus på udvikling og udbredelse af værdiskabende løsninger i den offentlige sektor. Samarbejdet bygger på parternes erfaringer med digitale og teknologiske løsninger. Det har til formål at styrke videndeling, gensidig læring og skalering af løsninger på tværs af organisationer og myndigheder.
Samarbejdet fokuserer på at videndele erfaringer og metoder inden for:
-
Etiske screeninger af nye AI-løsninger og digitale teknologier
-
Arbejdet med at skabe organisatorisk awareness om AI-etik
-
Vurdering af løsningers generiske udbredelsespotentiale – både mellem parterne og til øvrige myndigheder
-
Håndtering af barrierer for udvikling og udbredelse af løsninger med henblik på gensidigt at understøtte hinanden i at overvinde disse.
Som henholdsvis Danmarks næststørste kommune og landets største pensions- og administrationsselskab bidrager parterne med erfaringer fra komplekse organisationer med stor berøringsflade. Det skaber et solidt grundlag for løsninger med bredt udbredelsespotentiale i den offentlige sektor.
Aarhus Kommune har en tæt relation til Dataetisk Råd. Da Dataetisk råd udgav deres 2025 rapport “Generativ AI og offentlige myndigheder - Pålidelighed og dataetik”, indgik Aarhus derfor i dialogen som en af de fem udvalgte aktører. Dialogen har givet et klart og detaljeret indblik i, hvordan den offentlige sektor anvender og kan anvende kunstig intelligens, samt hvilke overvejelser der ligger bag implementeringen Derudover er vores stadsdirektør Martin Østergaard Christensen, medlem af Dataetisk Råd.