Den demokratiske samtale
Hvordan stå det til med den demokratiske samtale i Aarhus, og hvordan forbedrer vi den og øger sammenhængskraften? I det vilde problem Den demokratiske samtale dykker vi ned i, hvordan vi omgås hinanden som mennesker, og hvordan vi højner tilliden til demokratiet og hinanden.
Den demokratiske samtale er afgørende for udviklingen af vores samfund, og for at vi kan løse de problemer, vi som samfund står overfor, uden at miste tilliden til hinanden.
Den demokratiske samtale er den åbne, oplyste og lige dialog om samfundet. Det er den demokratiske samtale, vi møder, når vi er samlet til generalforsamling i idrætsforeningen, når eleverne i folkeskolen diskuterer og tager stilling, og når politikere debatterer og træffer beslutninger. Det er samtaler og diskussioner i civilsamfundet, i mødet mellem borger og system og i det politiske system.
Vores samfund er hele tiden under forandring. Nogle af disse forandringer og nye tendenser er med til at sætte den demokratiske samtale under pres.
Eksempler på tendenser der udfordrer den demokratiske samtale:
- Stigende ulighed i demokratisk deltagelse skaber et demokratisk a- og b-hold. Særligt unge, personer uden for arbejdsmarkedet, personer med lav indkomst, og personer med minoritetsbaggrund tager ikke del i den demokratiske samtale.
- Højt tempo og lukkethed i politikudviklingen presser fagligheden og reducerer nysgerrigheden og inddragelsen, hvilket kan spænde ben for løsningerne på samfundets problemer og mindske tilliden til politiske beslutninger. Samtidig bløder partiforeningerne medlemmer, og det sætter spørgsmålstegn ved politikernes legitimitet og repræsentativitet.
- Den digitale udvikling, herunder sociale medier og kunstig intelligens, har skabt nye muligheder for dialog, men fremmer også fjendtlighed og fake news, og presser samtidig de journalistiske medier. Debatten er blevet mere hård, uforsonlig og polariseret, bl.a. på sociale medier.
Samlet set medfører de forskellige tendenser, at den demokratiske samtale er udfordret. Det er særligt en udfordring set i lyset af nogle af de andre vilde problemer, som den offentlige sektor står overfor. Gabet mellem vores forventninger til det offentlige, og den service, som det offentlige reelt kan levere, har aldrig været større. Der er behov for at gentænke samfundskontrakten uden at vi mister tilliden til hinanden og til det demokratiske system. I den kontekst er den demokratiske samtale helt afgørende.
Den demokratiske samtale er et vildt problem, fordi vi ikke kender løsningen. Problemet er i sig selv diffust og det er svært at få greb om problemets kerne. Der er mange forskellige årsager til problemet, og problemet har mange forskellige aspekter, og ændrer sig hele tiden. Problemet er filtret sammen med flere af de andre vilde problemer, og skal derfor ses i en større sammenhæng.
I den demokratiske samtale arbejder vi med tre spor:
- Demokratisk deltagelse
- Den demokratiske samtale i det politiske system
- Mediernes rolle i den demokratiske samtale
Du kan her læse vores problemforståelse her
I problemforståelsen beskrives de tre spor, ligesom det beskrives, hvad det er for en viden vi står på. Problemforståelsen er baseret på viden fra eksisterende undersøgelser og forskning, og fra samtaler med forskellige videnspersoner i civilsamfundet.
Problemforståelsen blev vedtaget af Byrådet den 22. november 2023 med en beslutning om, at det videre arbejde i første omgang koncentreres om spor 1 og med en analyse af det lokale demokrati i Aarhus, samt at Kulturudvalget løbende skal inddrages i prioriteringerne af arbejdet indenfor de tre spor.
Der gennemføres i 2024 er spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med Michael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet og forperson for den nye magtudredning.
Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan det står til med den demokratiske samtale i Aarhus. Undersøgelsen skal give os svar på, hvordan aarhusianernes demokratiske deltagelse ser ud, og hvad niveauet af demokratisk tillid og selvtillid er. Undersøgelsen skal vise, hvor skoen trykker, og give en pejling på, hvad vi som kommune kan gøre for at styrke den demokratiske tillid.
Vi tror, at nøglen til den gode, demokratiske samtale er tillid. I Undersøgelsen har vi bl.a. fokus på begreberne demokratisk tillid og demokratisk selvtillid.
- Demokratisk tillid handler om vores grundlæggende tillid til, at andre vil lytte og møde os med respekt med et reelt ønske om at forstå og blive klogere. Tillid til hinanden, politikere, medier, den offentlige administration og de demokratiske institutioner er i den sammenhæng væsentlig. Når tilliden forsvinder, vokser afstanden mellem system og borger. Og når tilliden mellem borgere forsvinder, bliver det sværere at indgå i nye relationer. Der kan være en tendens til, at man i højere grad kun omgiver sig med nogle, man ligner og er enige med.
- Demokratisk selvtillid knytter sig til den enkelte borgers demokratiske selvforståelse og tro på, at man har en holdning, som er værd at give til kende, og på at man har evnen til at sætte sig ind i politiske sager og gøre sin stemme gældende.
Problemforståelsen blev vedtaget af Byrådet den 22. november 2023 med beslutning om, at det videre arbejde i første omgang koncentreres om Spor 1 og med en analyse af det lokale demokrati i Aarhus, samt at Kulturudvalget løbende skal inddrages i prioriteringerne af arbejdet indenfor de tre spor.
Byrådet har desuden truffet en række beslutninger, som har betydning for den demokratiske samtale, fx:
Kontakt os
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har kommentarer eller ideer, eller hvis du eller din organisation ønsker at samarbejde med os.
Ræk ud til Nina Kruse Søland på nikrs@aarhus.dk eller 22179009.